Jeg lever sammen med min mand Tore fra den smukke by Bergen. Til dagligt arbejder Tore som civilingeniør og jeg arbejder som daginstitutionsleder for to sammenlagte institutioner. Jeg elsker mit arbejde og finder konstant nye gode opgaver der skal løses.
Vi er så priviligeret at være forældre til en hel del børn. Jeg er mor til fire og Tore er far til fem, med et fælles barn, så der er dine mine og vores. Vi føler os meget rige.
Vores intereresse for dyr stammer helt tilbage fra vore begges barndomme, hvor vi havde alverdens dyr under vores vinger.
Det med at opdrætte efter stamtavler, i det hele taget at opdrætte, er helt klart Tore´s gevinst. Han har en meget høj, dels etik omkring avl, men også æstetik, alt hvad der er smukt, rent og i udvikling står han for. At det så er mig der selektivt går ind og udføre selve avlsarbejdet, er en god arbejdsfordeling.
Vi har et meget højt ambitionsniveau i vores avlsprogram , og er opsat på at lære mere og arbejde efter det bedste af det bedste. For os har det visuelle en betydning, og i høj grad også temperementet. Vi fravælger katte eller hunde som ikke har et supert temperement. Til gengæld yder vi en kæmpeindsats, for at vores dyr skal trives optimalt, under de bedste betingelser. Vi elsker simpelthen vores dyr.
Jeg må sige at det er et bekosteligt, langsigtet og til tider drøjt arbejde, men også helt utrolig livgivende.
Gitte Blytt